Japanske Jeans-mærker

Det ypperste inden for japanske bukser

For mange er japanske raw denim jeans synonymet på raw denim. Det var japanerne, der stod for genopfindelsen af raw denim, da de skaffede oprindelige skyttevæve (shuttle looms) og tog dem i brug.  Skyttevæve var ellers blevet droppet af amerikanerne sidst i 1960erne til fordel for projektilvæven – en mere moderne væv, hvis effektivitet var vigtig, nu hvor man skulle følge med efterspørgslen.

Enkelte japanske jeans-afficinados  bemærkede dog den dalende kvalitet og fravalget af detaljer hos de amerikanske jeans. Flere japanske fabrikanter satte gang i produktionen af selvedge denim jeans – lavet på smallere skyttevæve – og en hel industri voksede op i Japan.

Det er svært at finde japanske selvedge/raw denim jeans i Danmark, ja i Europa faktisk. Hvis man har mod på det, kan man finde flere af de japanske jeans-brands på Amazon.co.jp/rawdenim.

Iron Heart logo

Iron Heart

Iron Heart blev grundlagt af Shinichi Haraki i 2003. Hovedkvarteret ligger i Hachioji, Japan, men Iron Heart har også en engelsk hjemmeside og webshop – ironheart.co.uk – så deres produkter er inden for rækkevidde for danske jeans-entusiaster.

Iron Heart er mest berømt for deres  meget tykke og slidstærke jeans, f.eks. deres 21oz jeans eller 23oz jeans. Jeans i den tykkelse er meget tykke og stive, når man får dem, og de kræver lang tids brug, før de bløder op. Iron Heart laver dog også tyndere jeans, bl.a. 14oz og 18oz.

Derudover er de Iron Heart jeans afsindig dyre, hvad et enkelt blik på deres website hurtigt afslører. De billigste ligger til ca. 280-300 EUR!

Udover jeans fremstiller Iron Heart bl.a. også skjorter, jakker, bælter og andre accessories.

Læs mere om Iron Heart Jeans

Iron Heart jeans - selvedge jeans i topkvalitet
Pure Blue Japan - Syoaiya logo

Pure Blue Japan

Pure Blue Japan blev grundlagt i Okayama af Kenichi Iwaya, der kom fra en baggrund som stofproducent. Pure Blue Japan jeans er lavet på de gamle væve og deres udvalg i pasform, denimtyper og -farver er bredt. Pure Blue Japans Left Hand Twill-model er et godt eksempel på en model, der holder i mange år og får unikke fades med tiden.

Er man én, der går op i detaljer, vil man være vild med det lille blad, der er broderet ind på baglommen. Det er simpelthen den fedeste detalje.

Køber man Pure Blue Japan jeans i Japan, er patch’en bagpå ofte med Syoaiya-logoet – hvilket naturligvis bare er endnu mere cool. Priserne på Pure Blue Japan-jeans i Japan er i øvrigt langt lavere, end i f.eks. amerikanske webshops, hvor priserne er på niveau med Iron Hearts’ – ca. 280-330 EUR.

Website: purebluejapan.jp

Pure Blue Japan jeans
The Flat Head Jeans - logo

The Flat Head

The Flat Head blev grundlagt i 1996 af Masayoshi Kobayashi. Hovedkvarteret ligger i Nagano, men The Flat Head har også en butik i Tokyo. Al Flat Head-tøj er lavet på små fabrikker i Okayama kendt som “huse”, hvor hensynet til detaljer er legendarisk. The Flat Heads motto er: “we are particular about our clothes”, og dette efterleves i hvert eneste af produktionshusene. De mystiske produktionsteknikker og fine detaljer gør The Flat Head til et af de fedeste mærker af japanske jeans. Bemærk bare de fine detaljer på lommerne.

The Flat Heads 3000-serie og deres 1000-serie er kendt i denim-kredse og bestemt et godt sted at starte.

Udover i deres fysiske butikker sælger The Flat Head deres jeans på deres eget website, som desværre kun er på japansk. Priserne ligger på ca. 1500-1600 kr. I USA kan de købes hos Selfedge.com/flat-head og hos RivetAndHide.com/flat-head. Her er priserne dog endnu højere. Har man mod på det, kan man forsøge at finde dem på Rakuten i Japan, men det er ikke nemt at få dem bestilt. Det siger sig selv, at netop fordi de er så svære at skaffe i Danmark, er de virkelig sjældne – og eksklusive her.

Website: flat-head.com (kun på japansk)

The Flat Head Jeans - FH 3002

Hos The Flat Head har de sans for detaljer: se blot deres knapper

Flat Head knap

Samurai

Samurai Jeans blev grundlagt i Osaka i Japan af Toru Nogami i 1997, på højden af Japans raw denimboom. Samurai kom senere til markedet end flere af de andre brands, bl.a. de berygtede “Osaka Five”, som alle startede jeans-produktion tidligere i 1990erne. Nogami tog inspiration fra Levi’s 501-model og kaldte de første Samurai-jeans “S510XX”. Nogle modeller har en lille “red tap” på baglommen, der minder lidt om Levi’s, men det er ikke alle modeller.

Samurai fik hurtigt et ry for sine vintage-inspirerede snit, deres exceptionelle denimstoffer og deres konstante stræben efter topkvalitet. I løbet af sin næsten 25-årige periode har mærket produceret nogle af de mest eftertragtede denim-jeans på markedet, og få mærker taler til denims historie og fremadgående momentum som Samurai.

Samurai-jeans kan fås hos Rakuten (stadig svært at bestille til Danmark). I USA kan de bestilles på Selfedge.com/samurai. Hos RivetAndHide.com/samurai kan du bestille dem til levering i Danmark, men de er dyrere end i Japan.

Heldigvis kan man bestille direkte hos Samurai Jeans egen hjemmeside. Der er en engelsk version, og hvis man køber man for mere end 30.000 yen (ca. 1560 kr) er der fri fragt i hele verden.

Denimio.com/samurai er en japansk webshop, der specialiserer sig i denim. Samurai Jeans indgår i deres sortiment, og de leverer til hele verden. De har endda fri fragt på køb over 15000 yen (ca. 780 kr.)

Website: samurai-jeans.com

Momotaro

Momotaro Jeans blev grundlagt i 2006 og er således et relativt nyt raw denim jeans-brand. Til gengæld er kommer Momotaro Jeans ud af Koyima, Okayama, der anses for at være japansk raw denims fødested. Deres motto er “Made by hand without compromise” og kvalitet i både stof og fremstilling er i højsædet.

Momotaro’ eller ‘Peach Boy’ er en japansk fabel for voksne, der er gået i arv gennem generationer. I legenden betyder Momotaros fødsel foryngelse og repræsenterer en lille ø-nations drømme om at udvide og krydse de store oceaner. Som et brand er Momotaro i gang med at føre dette ud i livet med tøj, der ignorerer forbigående mode men altid bevarer stilen og anerkendes verden for deres kvalitet og materialevalg.

De senere år er Momotaro gået over til at placere deres to ikoniske striber på tværs af baglommen – om man kan lide det eller ej. Man kan selvfølgelig være heldig at have et par Momotaro fra FØR striberne blev standard.

Website: momotaro-jeans.com

Momotaro Jeans jacron label

The Osaka Five

Pioneerne inden for japansk denim

I slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne blev Osaka berømt for det, der skulle blive en internationalt anerkendt genre inden for mode: raw denim jeans. Man kalder de fem denimfabrikanter Denime, Warehouse, Studio D’Artisan, Fullcount, og Evisu for The Osaka Five.

Osaka Five bestod af en gruppe denim-entusiaster, hvoraf nogle kendte hinanden, og som alle indså, at der var en forretningsmulighed i at vende tilbage til den traditionelle fremstillingsmetode, både når det gjaldt forarbejdning af denimstoffet og vævemetoden. De havde en tro på, at de kunne bruge japanske vævnings- og farvningsmetoder til at producere jeans, der faktisk var bedre end dem, der blev fremstillet i Amerika på det tidspunkt – omend de stadig hentede inspiration fra historisk amerikansk denim.

Hver af Osaka Five-selskaberne bragte en anden indgangsvinkel til den japanske repro-denim-scene. Mens Fullcount, Warehouse og Denime var ret traditionelle i deres tilgang, var Evisu og Studio D’Artisan mere eksperimenterende, selvom de ikke desto mindre forblev tro mod vintage denim-rødderne.

Oni Denim logo

ONI Denim

Navnet på dette ikoniske japanske mærke kommer fra det japanske ord ONI (Djævel). Manden bag ONI Denim, Masao Oishi, har været en del af japansk denim-industrien, siden han var ung. Han var den første, der importerede Levi’s fra Amerika, mens han arbejdede i sin fars firma i slutningen af 1950erne. Senere, i 60erne, var han en del af Canton Jeans, det første japanske jeans-mærke.

ONI Denim anses for at være et af de mest prestigefyldte jeans-brands, måske på grund af den meget lille produktion og begrænsede tilgængelighed som følge deraf. Alle deres jeans fremstilles på én vintage skyttevæv, så det er ikke ligefrem masseproduktion, der er i højsædet. Deres jeans er kendte for deres ultra-slubby teksturer og deres “Secret Denim“:

As the name suggests, it is secret even at the stage of making the yarn and lots of secrets about dyeing and all other processes. We can create unique textures, colours and features that cannot be seen anywhere else. Therefore, it is a secret!

ONI Denim kan bl.a. bestilles i japanske webshops som hinoya.shop/oni-denim og Denimio/oni-jeans. Prøv også Amazon.co.jp/OniDenim

Oni Denim jacron label

Denne model har logoet trykt på baglommen, hvilket ikke er standard.

Studio d'Artisan logo

Studio D’Artisan

Studio d’Artisan er blandt de første brands inden for raw denim selvedge jeans. Det blev grundlagt i 1979 af Shigeharu Tagaki, og mærket er en del af The Osaka Five (se længere oppe). Tagaki var oprindelig designer og havde studeret i Frankrig, og han lod sig inspirere af både fransk og amerikansk work-wear i opbygningen af hans jeans-brands udtryk. I 1986 skabte Studio d’Artisan deres ikoniske DO-1 raw denim selvedge-model – et straight-leg 5-pocket par, der inkorporerede både europæiske og amerikanske workwear-features. Dette par jeans anses for at være stærkt medvirkende til til det boom, som japansk denim oplevede i 1990erne.

Logoet med grisene signalerer en lidt mere legesyg tilgang til jeans-design, og Studio d’Artisan er kendt i denim-kredse for deres villighed til at eksperimentere – samt for deres høje kvalitet i både materialer og udførelse. De har bl.a. jeans fremstillet med “Hani”-farvning, en mytisk farvningsteknik, der blev brugt til tøjet fra de gamle japanske Manyo-dynastier og de imponerende klæder båret af de gamle kinesiske kejsere. Studio D’Artisans evne til at blande disse japanske kulturdele perfekt med den amerikanske arbejdstøjsstil er formidabel. Deres jeans er en videreførsel af den historiske stil og håndværk inspireret af den japansk-amerikanske arv, tilsat blandingen af de to kulturer.

Som deres jacron-mærker og knapper viser, er Studio d’Artisan ikke blege for at kæle for detaljerne.

Studio d’Artisan fremstiller raw denim selvedge jeans i mange forskellige ounces og i forskellige pasformer. Studio d’Artisan jeans sælges i en lang række online shops, primært i Japan og USA. De har også salg direkte på deres egen webshop, men den er desværre kun på japansk. Her starter priserne fra ca 1400 kr.

Website: www.dartisan.co.jp

Studio d’Artisans detaljerede jacron-mærke i læder

Studio d'Artisan jacron læder patch
Studio d'Artisan Jeans baglomme og jacron label

Sans for detaljer: Studio d’Artisans knapper er virkelig flotte

Studio d'Artisan knap

FULL COUNT

FULL COUNT er som nævnt ovenfor en af de 5 Osaka Five – af mange anset for pionererne inden for Raw Denim/Selvedge jeans. FULL COUNT har en bred produktportefølje – jakker, sweatshirts, t-shirts og accessories – men de har først og fremmest et imponerende udvalg af denimjeans. Deres raw denim jeans er lige som mange af de andre japanske mærker ret dyre – priserne starter på den forkerte side af 2000 kr. De sender dog til Danmark, men man skal som altid være opmærksom på told og moms, der gerne kommer oven i prisen.

FULL COUNTs jeans er uden fancy detaljer og syninger på lommerne og med en ret diskret jacron label, som man ikke vil være ked af at dække med et bælte.

Selvom FULL COUNT bestemt laver flotte Selvedge Jeans, ligger priserne i et leje, hvor man formentlig hellere vil gå efter Pure Blue Japan, Iron Heart, Flat Head eller Studio d’Artisan, hvis man er ude efter sjældne japanske jeans og vil have et par til den pris. Til gengæld kan man bestille dem på den japanske Amazon-store, Amazon.co.jp/fullcount

Edwin jeans logo

EDWIN Jeans

EDWIN fremstiller stort set alt til ens garderobe og naturligvis også en masse forskellige jeans. EDWIN jeans er bredt tilgængelige i Europa, og det er derfor oplagt at tjekke dem ud. Vær dog opmærksom på at EDWIN både laver “almindelige” jeans og Selvedge jeans. Hvis du bestiller på deres egen hjemmeside, så vær sikker på at der specifikt står “Selvedge” eller “Selvage” på den pågældende model.

Website (Europa): edwin-europe.com

Edwin Jeans

Evisu jeans logo

Evisu

Evisu blev grundlagt i 1991 og var en af Raw Denim Selvedge Jeans-pioneerne i The Osaka Five. Evisu er klart blandt de mere “street wear”-orienterede brands, hvilket ses på deres påmalede måge-ikon på baglommerne, der i begyndelsen var håndmalet. Evisu fremstiller stort set alt inden for street-wear, og de laver mange forskellige jeans, ikke kun i Raw Denim. Hvis du bestiller på deres egen hjemmeside, så vær sikker på at der specifikt står “Raw Denim” eller “Selvedge” på den pågældende model, for der er virkelig mange modeller og de er generelt dyre, lige meget om de er Raw Denim/Selvedge eller ej.

Website: evisu.com

Evisu jeans - måge ikon males på